Sådan arbejder DB's kredsformænd

Indholdsfortegnelse
1. Udvikling af medlemsdemokrati 
2. Besættelse af kredse 
3. Kredsformandens rolle 
4.Rekruttering af kredsformænd, kredsassistenter og frivillige 
5. Introduktion af nye kredsformænd og kredsassistenter 
6. Tilrettelæggelse af områdemøder og mødet dagen efter repræsentantskabsmødet 
7. Områdeformandens opgaver og kompetence

1. Udvikling af medlemsdemokrati
Formålet med udvikling af medlemsdemokratiet er at give de medlemmer, der ønsker at være aktive en mulighed herfor. Der bliver tale om en gradvis udvikling, så alle kan følge med, og målet er i første omgang at fastsætte rammerne og den organisatoriske indplacering af kredsassistenter.
På længere sigt er det ønsket at få et medlemsdemokrati med lokalt valgte bestyrelser. Det skal understreges, at der ikke med dette oplæg tages stilling hertil, og det vil i givet fald kræve en selvstændig stillingtagen på et repræsentantskabsmøde. I denne stillingtagen vil også indgå erfaringerne med kredsassistenterne og brugen af frivillige.

2. Besættelse af kredse
Vedtægternes § 4 bestemmer:
Danmark opdeles i medlemskredse som lokalt arbejder for opfyldelse af Foreningens formål. Inddelingen i kredse fastsættes af repræsentantskabet efter indstilling fra bestyrelsen.

Som det bl.a. fremgår af www.dyrenesbeskyttelse.dk er Dyrenes Beskyttelse organiseret, som det er fastlagt i vedtægterne. Der er imidlertid flere kredse, hvor der ikke er kredsformænd, men hvor en kredsformand dækker flere kredse.
Alle områder bør gennemgå deres kredse med det formål at få ledige kredse besat, og i de kredse, som man ikke ønsker besat bør kredsen slås sammen med en anden kreds, hvor der er en kredsformand. Dette sidste kan særligt imødekomme landkommunernes behov.

3. Kredsformandens rolle

Kredsformandens opgaver og støtte til kredsformanden
Dyrenes Beskyttelses net af kredsformænd er unikt og kernen i foreningens lokale arbejde. Vedtægterne bestemmer, at kredsformanden er foreningens ansigt udadtil i lokalsamfundet, og det er klart, at det lægger et stort ansvar på kredsformanden.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at kredsformanden udfører sit arbejde på frivillig basis, og det er afgørende for at kunne fastholde det lokale engagement. Det stiller også store krav til familielivet, fordi kredsformandsarbejdet skal gøres i fritiden. Det betyder omvendt også, at der er grænser for, hvor mange opgaver der kan lægges over på kredsformanden, idet der er en risiko for, at det kan føre til at kredsformanden vil stoppe.

Der er ingen tvivl om, at kredsformandens væsentligste opgave er at løse henvendelser, hvor der er mistanke om vanrøgt af dyr i kredsen (lokalsamfundet). Kredsformanden kan kun løse dyreværnssager i en anden kreds, hvis de er akutte (man melder tilbage til en kredsformand, hvis man har været i hans område) eller efter forudgående aftale med kredsformanden i området. Henvendelser til Folketing, ministerier og centrale statslige myndigheder skal altid ske efter aftale med sekretariatet.

Den seneste registrering viste, at Dyrenes Beskyttelse modtager i størrelsesordenen 4.000 henvendelser om året med dyreværnssager. For at kunne løse sådanne sager kræver det først og fremmest, at kredsformanden har kendskab til dyr og kan foretage en umiddelbar vurdering, om de(t) anmeldte dyr er i nød, eller om en anmeldelse måske er foranlediget af en nabostridighed.

Derudover kræver det, at anmeldelserne indeholder en dokumenterbar beskrivelse af sagens forskellige omstændigheder (hvem, hvad, hvilke, hvornår, hvor, hvordan), hvilke bestemmelser anses for overtrådt, praksis osv.

De lokale dyreværnssager drejer sig hovedsageligt om:

• Katte

• Hunde

• Heste

• Udegående kreaturer (kvæg, svin og får)

• Dyrehandlere og markeder

• Transporter

Der er naturligvis også andre typer sager, men i første omgang er fokus på disse områder.

Det er endvidere vigtigt, at kredsformanden er i stand til at foretage en vurdering af et dyr. Hvad skal der specielt lægges mærke til, når et dyr er i nød? Hvordan ser et dyr ud, når det er normalt?

Kredsformanden skal naturligvis også kende procedurerne i lovgivningen, ikke mindst samspillet mellem politi og Fødevareregion, og kunne gennemføre en sagsbehandling. Kredsformanden skal også kende selve lovgivningen, så kredsformanden ikke overtræder loven.

Kredsformanden skal sikre sig, at det er et dyr i nød og ikke blot et privat dyr, som folk ønsker at skille sig af med.

Alle disse opgaver kræver, at kredsformanden har en god vurderingsevne og er god til at indgå i en dialog.

Der er udarbejdet en vejledning for de mest hyppige dyreværnssager, samt råd og vejledning for kredsformanden. Kredsformændene har desuden mulighed for at tilkalde dyreværnsinspektøren i særligt vanskelige sager, for på den måde at styrke fagligheden i kredsformandens arbejde.

Kredsformanden kan desuden forvente dyreværnsinspektørens støtte til:

• Vanskelige vanrøgtssager

• Politianmeldelser

Derudover er der mulighed for at få telefoniske råd i konkrete sager.

I mange tilfælde bliver de anmeldte personer stærkt fortørnet over, at Dyrenes Beskyttelse møder op på deres bopæl, og det kræver udtalt diplomatisk sans at være kredsformand.

Nogle kredsformænd er meget synlige i lokalsamfundet, og det betyder naturligvis, at Dyrenes Beskyttelse har mulighed for at komme igennem med sine holdninger til dyreværnssagen. Ikke desto mindre er der store forskelle i hvor aktive den enkelte kredsformand er i lokalsamfundet.

Endelig kan kredsformanden være ansvarlig for at arrangere medlemsmøder. Eksempelvis er der i Silkeborg gennemført et arrangement med heste, hvor der deltog ca. 500 mennesker. En anden ting kunne være lokal deltagelse i større landsdækkende kampagner, udstillinger og arrangementer, f.eks. dyrskuer. Et arbejde der i øvrigt sagtens kan uddelegeres til kredsassistenter og frivillige.

Sidst men ikke mindst er kredsformændene gennem medlemskab af repræsentantskabet foreningens øverste myndighed, og det er en vigtig opgave for kredsformændene at tage stilling til foreningspolitiske spørgsmål.

Kursusvirksomhed
Det er vigtigt, at kredsformanden sideløbende med sit arbejde deltager i forskellige kurser for at få sin viden opdateret. Kurserne vil blive tilrettelagt fleksibelt, f.eks. med et kursus for kredsformændene i 2 eller 3 områder. Det gør det muligt at gennemføre kurser, så det ikke bliver så tidskrævende for kredsformanden, og det giver mulighed for at styrke samarbejdet på tværs blandt kredsformændene i områderne.

Med udgangspunkt i kredsformandens arbejde bør alle kredsformænd deltage i følgende kurser:

• Kurser i viden om dyrs behov

• Kurser i lovgivning, sagsbehandling og samarbejde med andre myndigheder

• Kursus i hvordan kredsmanden kan bruge pressen på bedst mulig måde

• Kursus i kommunikation

Kurser i viden om dyrs behov skal sætte kredsformanden bedre i stand til at vurdere hvornår en sag er en reel dyreværnssag, og der bør gennemføres kurser om heste, familiedyr, katte og eksotiske dyr.

Kurser i lovgivning og samarbejde skal give en generel introduktion til dyreværnslovgivningen. Der vil blive tale om en formidling af den vejledning i dyreværnssager for kredsformænd, som vil blive udarbejdet. Desuden vil der være en vejledning i sagsbehandling i forbindelse med vanrøgtssager. Derudover skal der være et meget mere tæt samarbejde med de lokale involverede myndigheder på dyreværnsområdet. Det gælder først og fremmest politiet og veterinærchefer, og en måde at gøre det på er at invitere repræsentanter fra myndigheder til områdemøder. Det er videre vigtigt, at der afholdes kurser hvor man tager udgangspunkt i konkrete sager og i den enkelte kredsformands situation.

Områdemøderne vil derfor blive centrale for disse typer kurser.

Kurser i kontakt til pressen vil blive en formidling af den vejledning som udarbejdes om kontakt med pressen. Desuden vil der blive trænet i at kunne skrive læserbreve og korte indlæg til lokalpressen.

Information af kredsformænd om den løbende virksomhed
Informationen af kredsformænd sker i dag via Dyrevennen Intern. 98 % af kredsformændene er tilfredse eller meget tilfredse med Dyrevennen Intern, og 91 % læser Dyrevennen Intern hver gang. 92 % mener, at Dyrevennen Intern udkommer i et passende antal.

4. Rekruttering af kredsformænd, kredsassistenter og frivillige
Det har ikke altid været lige let at få besat ledige kredsformandsposter. Til gengæld forpligter de valgte kredsformænd sig i lang tid.

Der er allerede sat en udvikling i gang, der fortsat kan sikre rekrutteringen af kredsformænd, og som samtidig kan sikre en glidende overgang, når en kredsformand ophører. Det er sket ved at udpege kredsassistenter. Samtidig har det den store fordel, at kredsformanden kan blive aflastet i det daglige arbejde, eller man kan støtte hinanden ved at gå sammen ud til vanskeligere dyreværnssager. Mange af kredsformændenes ægtefæller udfører et stort arbejde, og de kan naturligvis deltage i områdemøderne som det er sket hidtil.

Det vil være hensigtsmæssigt, at man først skal være kredsassistent, før man kan blive kredsformand.
Kredsassistenterne er ikke omtalt i vedtægterne, og det betyder, at der ikke er fastlagt retningslinjer for:

• Valg

• Kompetence

• Rettigheder

I dag foregår det ved at områdeformanden udpeger kredsassistenten, og de fleste kredsassistenter deltager i områdemøder. De støtter kredsformanden og har forskellige funktioner, der ikke er rettet direkte mod dyreværnssager, men også mere udadvendt virksomhed, som afvikling af udstillinger, hjælp til afvikling af lokale arrangementer osv. Kredsassistenter skal have været på kursus og være fortrolige med Dyrenes Beskyttelses holdninger, før de repræsenterer foreningen f.eks. på dyrskuer. Kredsassistenternes opgaver kan løbende udvides.

Kredsassistenter kan ikke selvstændigt udføre dyreværnssager uden en generel godkendelse fra områdeformanden, og visitationen af dyreværnssager skal ske via kredsformanden (f.eks. med en henvisning på telefonsvareren, hvis kredsformanden ikke er at træffe hjemme). Kredsassistenter har adgang til at deltage i områdemøder med taleret, men uden stemmeret.

En udvidelse med kredsassistenter vil på denne måde kunne løse det helt akutte problem ved at give et tilbud til de mange medlemmer, der ønsker at gøre en aktiv indsats for dyrene.

Udover kredsassistenter skal kredsformanden kunne tilknytte frivillige. De har samme beslutningsmæssige status som andre medlemmer og kan bruges til mere praktisk arbejde, som f.eks. opstilling af udstillinger, afvikling af medlemsmøder o. lign.

5. Introduktion af nye kredsformænd og kredsassistenter
Områdeformanden vil sammen med 1 eller 2 kredsformænd have en samtale med nye kandidater forud for valget på områdemødet og i repræsentantskabet. Det vil give fordelen af at foretage en bedre vurdering af nye kandidater, og det vil give den nye kredsformand kontakt til 1 eller 2 kredsformænd, der kan støtte kredsformanden i den første tid.

Der vil derudover blive udarbejdet en vejledning specielt rettet mod nye kredsformænd, som sammen med vejledninger om dyreværnsarbejde og kontakt med pressen kan sætte den nye kredsformand bedre i stand til at løse sine opgaver. I forlængelse heraf vil der hvert år blive afholdt 1 eller 2 kurser. Disse kurser skal ydermere være et tilbud for ægtefæller til kredsformænd.

Vejledningen vil f.eks. indeholde anvisninger på, hvordan man kan tage kontakt til lokale myndigheder og den lokale presse umiddelbart efter valget på repræsentantskabsmødet.

6. Tilrettelæggelse af områdemøder og mødet dagen efter repræsentantskabsmødet
Forberedelsen af repræsentantskabsmødet sker i dag på den måde, at bestyrelsen udarbejder et oplæg om de emner, som skal vedtages på repræsentantskabsmødet. Hvert andet år er det således foreningens handlingsplaner for de kommende 2 år der behandles.

Forårets områdemøder er således en forberedelse af repræsentantskabsmøde, så det er muligt for alle kredsformænd i en lille kreds at kunne komme med kommentarer til de forslag, der vil blive fremlagt. Det giver bestyrelsen mulighed for at tage højde for kommentarerne, og hvis forslagene ikke vinder tilslutning i bestyrelsen, er der mulighed for at få udarbejdet konkrete forslag, som der så kan tages stilling til på repræsentantskabsmødet. Direktøren deltager i forårets områdemøder og er sammen med områdeformanden bindeled til bestyrelsen som et led i forberedelsen af repræsentantskabsmødet.

Dagen efter repræsentantskabsmødet vil der blive taget emner op af mere overordnet betydning, og som kredsformanden ikke beskæftiger sig direkte med i sit daglige arbejde. Det kan f.eks. være emner som forsøgsdyr, pelsdyr, transport, slagtekyllinger, fauna og eksotiske dyr.

Efterårets områdemøder skal understøtte kredsformanden i det daglige arbejde og tage udgangspunkt i kredsformandens konkrete sager. I dag gennemgår hver enkelt kredsformand ofte alle sine sager på områdemøderne, og det er ofte tidskrævende. En anden mulighed er at tematisere efterårets områdemøder, så den enkelte kredsformand har mulighed for at beskrive en eller flere sager, som kredsformanden har fundet vanskelig, eller som er gået godt. Det giver mulighed for at få råd fra andre kredsformænd i området, som samtidig har mulighed for at lære noget af de andre kredsformænds sager. Områdemøderne kan også bruges til at udvide netværket mellem kredsformænd.

Områdemøderne bør også bruges til at invitere myndigheder med henblik på at forbedre samarbejdet, for på den måde at kunne løse dyreværnssagerne. Områdemøderne bliver dermed et forum, der kan udvikle samarbejdet med Fødevareregionerne og politiet med udgangspunkt i konkrete sager og samtidig skabe dialog.

Endelig skal områderne være opmærksom på, at der nu bliver mulighed for at arrangere mindre kurser på tværs af områder, og det kan ske ved at fremsætte sine ønsker i god tid, så det bliver muligt for sekretariatet at planlægge.

Det skal ikke forglemmes, at hvert område har 5.000 kr. til afvikling af arrangementer med et dyrefagligt indhold. Ud over det sociale aspekt kan disse arrangementer benyttes til at besøge internater, plejestationer og i det hele taget besøge steder, hvor man har med dyr at gøre.

Det er vigtigt, at kredsformændene deltager i områdemøderne, og der er da også meget stor tilslutning. Der er dog kredsformænd, man aldrig ser til områdemøderne, og det er uholdbart, for man får ikke indsigt i foreningens politik og skabt netværk på tværs i området. Kredsformænd, der ikke har deltaget i områdemøder i 2 år, kan fratages sit hverv på et områdemøde.

7. Områdeformandens opgaver og kompetence
Områdeformanden er områdets repræsentant i bestyrelsen, der er foreningens øverste ansvarlige myndighed mellem repræsentantskabsmøderne. I denne sammenhæng er områdeformandens funktion dobbelt: Områdeformanden arbejder for de holdninger der kommer til udtryk blandt kredsformændene i området, og formidler bestyrelsens beslutninger til kredsformændene.

Områdeformanden er derudover koordinator for områdets dyreværnsarbejde. Det betyder, at områdeformanden indkalder og leder områdemøder og tager efter aftale med foreningens sekretariat stilling til, om Dyrenes Beskyttelse skal give økonomisk støtte i vanskelige dyreværnssager. Områdeformanden støtter videre kredsformænd i vanskelige dyreværnssager.

Områdeformanden tager stilling til de heldigvis få klager, der er over kredsformænd.
Bestyrelsen kan i medfør af vedtægterne fratage en kredsformand sit hverv, hvis områdeformanden finder, at kredsformanden ikke varetager sit hverv på tilfredsstillende måde (§ 6):

Hvis vedkommende områdeformand…finder, at en kredsformand ikke varetager sit hverv på tilfredsstillende måde, kan bestyrelsen fratage ham hvervet. Afgørelsen kan indbringes på førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde.

For at sikre åbenhed om en sådan proces, som er alvorlig, skal sagen forelægges på et ordinært eller ekstraordinært områdemøde afhængig af, hvor hastende sagen er. Dermed sikres det, at den berørte kredsformand får mulighed for at udtale sig. Alle sagens akter udsendes til kredsformændene i området forud for områdemødet. Referatet fra områdemødet og sagens akter indgår sammen med områdeformandens indstilling som grundlag for bestyrelsens stillingtagen.

Da kredsassistenter udpeges af områdeformanden efter indstilling fra kredsformanden, følges også samme procedure i forbindelse med afskedigelse af kredsassistenter, dvs. at kredsassistenter kan afskediges af områdeformanden efter indstilling fra kredsformanden i den kreds hvor kredsassistenten fungerer