Ny rapport, der skulle se på velfærdsproblemerne i den danske svineproduktion, svigter sit kommissorium og lader fortsat 25.000 pattegrise dø hver dag. Skuffende, mener Dyrenes Beskyttelse, der som de eneste går mod rapportens anbefalinger.
De 25.000 pattegrise, der hver dag dør som følge af den intense danske svineproduktion, får ingen hjælp fra Fødevareministeriets arbejdsgruppe om avl af dyr. Arbejdsgruppen konkluderer i sin netop offentliggjorte rapport, at den høje pattegrisedødelighed både er et stort dyrevelfærdsmæssigt og etisk problem, men alligevel vil arbejdsgruppen ikke regulere avlen for at nedbringe dødeligheden.
”Det er et meget skuffende og foruroligende resultat”, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse. ”Arbejdsgruppen skulle jo netop se på de dyrevelfærdsmæssige aspekter i den avl, der har givet Danmark verdens højeste pattegrisedødelighed. At man så ikke griber ind, det blåstempler jo erhvervets syn på dyrene som produktionsenheder frem for levende væsener, der lider, mens erhvervet tjener penge på deres lidelser.”
Arbejdsgruppen blev nedsat efter stor debat om den høje pattegrisedødelighed, og Dyrenes Beskyttelse sidder med i arbejdsgruppen. Den endelige rapports anbefalinger får nu Dyrenes Beskyttelse til at komme med en mindretalsudtalelse.
”Vi kan simpelthen ikke stå inde for rapportens anbefalinger, og derfor har vi valgt at komme med en mindretalsudtalelse. Arbejdsgruppen havde muligheden for at rette op på et meget alvorligt dyrevelfærdsproblem i svineproduktionen, men i stedte for at gøre noget konkret, skal vi nu med rapporten nøjes med redegørelser for udviklingen i pattegrisedødelighed og handlingsplaner for management. Det er slet ikke godt nok for de 25.000 pattegrise, der dør hver dag”, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler i stedet, at man ændrer erhvervets avlsmål. På nuværende tidspunkt avler man efter at have så mange levende grise som muligt fem dage efter, at grisene er født. Det betyder, at kuldstørrelserne er meget større, end de naturligt ville være. De store kuld betyder mange dødfødte grise, mens andre dør kort efter fødslen. En død, som forskere har påvist er forbundet med stor lidelse. Desuden kan soen ikke selv passe de mange grise, og derfor er det nødvendigt at have såkaldte ammesøer. Søer, der fikseres på et cementgulv, hvor de ligger fastspændt i metalbøjler, så pattegrisene kan die hos dem, da deres egen mor ikke har patter nok.
”Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at man fremover skal avle for at søerne kun får det antal grise, de selv kan passe. Så er kuldene ikke så store, der vil være færre dødfødte pattegrise, færre, der dør efter fødslen, og ammesøerne vil ikke være nødvendige. Det er det eneste anstændige at gøre”, slutter Britta Riis.
Læs rapporten og Dyrenes Beskyttelses mindretalsudtalelse her
Yderligere kommentarer:
Presseansvarlig Ida Maria Just: 30 46 62 45