Mejsernes morgenmad


03-02-2012

Tidlig morgenmad er løsningen for mejser, som skal overleve efter lange, kolde vinternætter

Mejser er små, aktive og ofte farvestrålende fugle. De er nogle af de mest almindelige fugle i de fleste haver og grønne områder - og dermed på de fleste foderpladser. De to almindeligste mejser er musvitten og blåmejsen, men også sortmejse og nu og da gråmejse er almindelige gæster ved foderbrættet, mens topmejse og halemejse er mere sjældne gæster.

Mejserne bliver som regel i deres område året rundt. Der er derfor god chance for, at de mejser, du fodrer om vinteren, er de samme, som får unger i din redekasse til sommer.

Mejsernes er aktive om dagen sommer såvel som vinter. I vinternatten putter de sig i kasser eller andre huller og forsøger at holde varmen og dermed spare på energien. Det sidste kan være svært når natten er lang og kold og man er en lille mejse med en stor overflade varmen kan undslippe fra. Energitabet over vinternatten er ofte så stort, at mejsens reserver er helt i bund når morgenen dæmrer. Det er derfor af ekstrem vigtighed for mejsen, at den finder noget at spise så snart det er lyst nok til, at den kan vove sig frem.

Det er hér du kan træde til med en hjælpende hånd ved at sørge for, at der mad til mejserne så snart, de vågner.

En foderautomat med solsikkefrø er en rigtig god idé. Mejser er som regel vældig glade for de fede solsikkefrø, som de bortfører fra automaten og spiser i sikkerhed f.eks. i en tjørnehæk. Hæng derfor din foderautomat tæt ved de sikre ædepladser. På den måde skal mejsen bruge mindst mulig energi på at flyve frem og tilbage mellem foder og ædeplads.

Et andet godt morgenfoder til mejserne er en fedtblanding. Den nemme måde at fodre med fedt-blandinger på er ved at købe de såkaldte mejsekugler elle mejsebolde. Fedtet er god føde i den kolde vinter, da fedt er meget energirigt. Kuglerne spises villigt af alle mejser. Uanset hvordan man serverer mejsekugler for fuglene SKAL én regel dog overholdes: Kuglerne skal serveres uden net.

Yderligere kommentarer:
Projektleder for fauna Michael Carlsen, tlf.: 22 79 94 36

Støt os online

sms* DYR til 1277 og støt med 100 kr.

Ring 90 56 50 50 og støt med 100 kr.

*Beløbet + alm. sms-takst faktureres på din telefonregning


Gironummer
600-3915

Bankoverførsel
Reg.nr.: 9541
Kontonr.: 0006003915

Dyreinternater