I naturen

I Danmark findes den upåvirkede natur ikke. Men naturen er overalt. Selv inde i kernen af de største byer, kan man se den titte frem. Naturen er nemlig også gråspurven, der tager for sig af vaffelkrummerne i Tivoli, eller gråanden, der ligger på æg på 5. sal.

Da vores adfærd har stor indflydelse på dyrenes kår, har vi et stort ansvar for de vilde dyr. Vores bygninger, veje og marker, begrænser valgmulighederne for de vildtlevende dyr. Ligesom det gælder for vores ”egne” dyr i staldene og stuerne, vil menneskets adfærd have indflydelse på de vilde dyrs liv.

Herunder kan du læse mere om, hvordan du forholder dig til vilde dyr.

Trafikken
Millioner af vilde dyr dræbes eller kvæstes hvert år på de danske veje.

Forskellige undersøgelser, foretaget af bl.a. Dyrenes Beskyttelse, har anslået at mellem 1 og 5 millioner pattedyr, fugle, krybdyr og padder årligt dræbes på de danske veje. Der findes dog ingen undersøgelser, som fortæller hvor mange yderligere, som slæber sig bort med deres skader og senere dør andetsteds. Der findes heller ingen undersøgelser, som fortæller hvor mange efterladte dyreunger, der dør af sult og kulde i reder og boer, efter at moderen er dræbt i trafikken. Der er dog ingen tvivl om at det reelle samlede tal for de dyr der dræbes på stedet i trafikken eller slæber sig bort for senere at dø er 7- og måske endda 8-cifret.

Som bilist kan man gøre sit til at antallet af trafikdræbte dyr mindskes.

Noget af det vigtigste er at være opmærksom på som bilist, er at sætte farten ned og være ekstra opmærksom de steder hvor risikoen for at ramme dyr er størst. Det kan f.eks. være, hvor der er skov eller anden natur på begge sider af vejen, eller natur på den ene side og noget andet, der tiltrækker dyr, på den anden – f.eks. en majsmark. Risikoen for at påkøre et dyr er ligeledes større i skumringen, dæmringen eller om natten, end den er midt på dagen.

Lad dyreungerne ligge
Vilde dyreungers almindelige adfærd giver i en lang række tilfælde mennesker anledning til at tro, at dyret er i nød. Dyret samles i god tro op og indleveres f.eks. til en vildtplejestation eller forsøges opfostret af finderen selv.

Hvis ikke dyrene var i nød, da de blev fundet, kom de det, netop fordi de blev samlet op. At komme i menneskehænder er uden undtagelser en yderst stressende og angstskabende oplevelse for et vildt dyr. Dyret bør kun udsættes for denne belastning, hvis det er nødvendigt – dvs. hvis dyret er sygt, tilskadekommet eller på anden måde i nød. Står man overfor et dyr, som man har en mistanke om er i nød, kan man ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812 eller en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer og få råd og vejledning.

Læs mere i pjecen "Lad dyreungerne være" - PDF-format

Et sygt eller tilskadekommet dyr
Hvis du finder et sygt eller tilskadekommet dyr i naturen, kan du bringe det til en af Dyrenes Beskyttelses vildtplejestationer eller kontakt Dyrenes Vagtcentral, tlf.: 1812.

Download PDF-læseren Adobe Reader, hvis du ikke har den installeret.