Svinets natur


frie grise

Det danske slagtesvin nedstammer fra det europæiske vildsvin, der har levet vildt i 2-3 millioner år, og har trods intensiv avl bevaret størstedelen af vildsvinets adfærdsmønstre. Den moderne svinestald forhindrer på mange områder svins naturlige adfærd, men adfærden kan ses hos svin på friland.

Svin er opportunistiske, nysgerrige og kloge dyr med stor trang til at udforske deres omgivelse, og de kan tilpasse sig og leve i mange forskellige slags områder og æde mange forskellige typer føde.  De roder i jorden med trynen for at finde planterødder, larver og regnorme.

Det er vigtigt for svins velfærd at få opfyldt deres naturlige behov for at rode. Derfor er der indført et krav i lovgivningen om, at svin skal have permanent adgang til et velegnet rode- og beskæftigelsesmateriale. Kravet om rodemateriale vurderes imidlertid at være opfyldt bare svin har en træklods fastgjort i en kæde på gulvet. Det mener Dyrenes Beskyttelse er uacceptabelt. Svin skal have halm, jord eller kompost at rode i.    

Svinet har næsten ingen svedkirtler og kan altså ikke svede ligesom mennesket. Derfor bruger det andre metoder til regulering af kropstemperaturen - f.eks. sølebadning, og der er i lovgivningen krav om overbrusningsanlæg eller andre kølemuligheder, blandt andet for de drægtige søer.

Svin er flokdyr, der tidligt i livet danner langvarige sociale relationer. I flokken indretter de sig efter en rangorden, som sikrer fordelingen  af ressourcer (f.eks. føde, vand og gode hvilepladser) uden, at det er nødvendigt at kæmpe for dem. Den stabile rangorden kræver imidlertid, at svinene kender hinanden. Under produktionsforhold grupperes og blandes svin imidlertid mange gange med nye og fremmede svin, og det medfører mange velfærdsproblemer fordi de slås.

Vildsvinet får omkring 5-6 grise per kuld. Hos tamsvinet er der avlet intensivt imod en så høj kuldstørrelse som muligt. Kuldstørrelsen hos de danske tamsvin ligger på omkring 16 grise. Heraf er knap 2 dødfødte. Og knap 2 af de resterende 14 dør inden fravænning.

Støt os online

sms* DYR til 1277 og støt med 100 kr.

Ring 90 56 50 50 og støt med 100 kr.

*Beløbet + alm. sms-takst faktureres på din telefonregning


Gironummer
600-3915

Bankoverførsel
Reg.nr.: 9541
Kontonr.: 0006003915

Dyreinternater