Slagtekyllinger

Fem kyllinger for 100 kroner? For den pris kan man ikke lave kyllinger med god dyrevelfærd.

Produktionen af slagtekyllinger foregår typisk i huse med 40.000 kyllinger. Slagtekyllingen er specielt fremavlet til at vokse meget hurtigt. På 38 dage vokser den fra 40 gram til 2 kg. Den alt for hurtige vækst betyder at knoglerne ikke kan følge med. Benene bliver for svage i forhold til den store krop, og mange kyllinger ender med at have svært ved at gå. Efter et par uger sidder kyllingen ned det meste af tiden.

  
Selvom slagtekyllingeproduktionen siden 2001 har været reguleret af "Lov om hold af slagtekyllinger", har man stadig problemer med hurtigvoksende kyllinger, for der er intet maks. for hvor hurtigt en kylling må vokse. Samtidig får mange kyllinger ammoniaksvidninger på fødderne (trædepudesvidninger). Det er smertefulde sår forårsaget af, at kyllingerne sidder og går i deres egen gødning, der indeholder ammoniak. På slagteriet kontrolleres niveauet af trædepudesvidninger i hver flok kyllinger der slagtes, og især om vinteren er der mange trædepudesvidninger.

Problemet kan løses ved at sænke belægningsgraden, og ved bedre styring af strøelsen.

Transport og slagtemetode
Dyrenes Beskyttelse mener der skal indføres gasbedøvning på danske fjerkræslagterier.

Slagtekyllinger
Der slagtes omkring 100 millioner slagtekyllinger om året i Danmark, og hovedparten af dem går til eksport. Når kyllingerne når deres slagtevægt indfanges de enten maskinelt eller manuelt og puttes i transportkasser,  hvor de sidder flere sammen. De kan typisk sidde, men ikke stå oprejst i transportkassen, hvilket også er bedst, da de ellers rutsjer for meget rundt i kassen under transporten. De fleste kyllinger har forholdsvis kort til slagteriet, men der sendes også danske kyllinger til slagtning i Tyskland, hvilket kan medføre en lang dyretransport. På slagteriet kan der gå lang tid før kyllingerne tages ud af kasserne, og hvis de sidder for længe i kasserne en varm sommerdag dør mange kyllinger.  

Kyllingerne løftes manuelt ud af kasserne, og hænges op i fødderne i særlige bøjler på et transportbånd, således at de hænger med hovedet nedad. Transportbåndet kører dem til et strømførende vandbassin, hvor deres hoveder føres gennem vandet. Den elektriske strøm får kyllingerne til at miste bevidstheden, så de er bevidstløse når de kommer til slagtemaskinen. Selve slagtningen foregår ved at halspulsårerne skæres over, og kyllingen afbløder og dør. Efter slagtning skoldes og plukkes slagtekyllingen. De kyllinger der halalslagtes er også uden bevidsthed, når de slagtes, men der afsiges en bøn over dem i forbindelse med slagtningen. Det har ingen velfærdsmæssige konsekvenser for kyllingen.

Den måde fjerkræ slagtes på er dyrevelfærdsmæssigt problematisk, fordi det er meget belastede for en slagtekylling med svage ben eller en høne at hænge i benene med hovedet nedad på transportbåndet. Desuden kan der være kyllinger, der undgår bedøvelsen fordi de løfter hovedet ved det strømførende vandbassin, og derfor er ved fuld bevidsthed, når de får skåret halsen over. Der kan også opstå problemer, hvis strømstyrken i vandbassinet ikke er korrekt indstillet, så der ikke bedøves korrekt.

De beskrevne velfærdsproblemer kan løses ved at anvende gasbedøvning til slagtning af  fjerkræ generelt. Gasbedøvningen foregår ved at kyllingerne i deres transportkasser sænkes ned i en blanding af ilt og CO2, der bedøver dem. På denne måde undgår slagtekyllinger at blive hængt levende på slagtebåndet, og det sikres at alle kyllinger er uden bevidsthed, når de aflives. Metoden er især udbredt i Belgien og Holland.  

Der tages fra hvert hold kyllinger en stikprøve på 100 fødder, som vurderes for trædepudesvidninger.

Da et hold kan indeholde endog et meget stort antal kyllinger (40.000 eller mere), er der tale om undersøgelse af en meget lille procentdel af kyllingerne. Der er regler for, hvordan myndighederne skal gribe ind som følge af bedømmelse af kyllingefødderne, og der skal være mere end 20 kyllingefødder med alvorlige svidninger før myndighederne griber ind.

Læs pressemeddelelsen "Dyreværnsloven bør da også gælde for slagtekyllinger"

Dyrenes Beskyttelses har en klar målsætning for bedre velfærd for slagtefjerkræ:

• Avlsmålene for kyllinger må ikke ske på bekostning af kyllingernes evne til at gå ubesværet.
• Slagtekyllinger må ikke vokse hurtigere end 35 gram om dagen.
• Produktionen af slagtekyllinger skal foregå, så der ikke opstår trædepudesvidninger.
• Slagtekyllinger skal have en tilstrækkelig mørkeperiode, der giver dem en uforstyrret hvileperiode.
• Slagtekyllinger skal have plads til at udfolde deres naturlige adfærd.
• Der skal udvises omhu ved indfangning og transport af slagtekyllinger.
• Slagtekyllinger skal slagtes hurtigst muligt efter ankomsten til slagteriet.
• Slagtekyllinger skal aflives med gasbedøvning på de danske fjerkræslagterier.

Hvad kan du gøre?
Som forbruger kan du støtte op om god dyrevelfærd ved at gå efter økologiske kyllinger. I det økologiske regelsæt er der indarbejdet en højere dyrevelfærd. Kyllingerne vokser langsomt, har siddepinde og kommer ud i det fri.

Læs om kravene for slagtekyllinger mærket med "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" her