Mærkekrav slagtefjerkræ

Krav til slagtefjerkræ omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

I. Specifikationen
Dyrenes Beskyttelse er ansvarlig for specifikationen. Producenten er ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende specifikation samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionen.

Specifikationen dækker produktion af slagtekyllinger, ænder, kalkuner og gæs under mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

II. Race
Slagtefjerkræ skal generelt være af en langsomt voksende race. For slagtekyllinger defineres det som kyllinger, der vokser højst 35g om dagen, og den daglige tilvækst for kalkuner må højst være 90 g om dagen.

III. Stalde
Flokstørrelse og belægningsgrad
Slagtekyllinger må maksimalt gå 4.800 kyllinger i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 30 kg/m2.

Kalkuner må maksimalt gå 2500 kalkuner i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 30 kg/m2.

Ænder må maksimalt gå 4.000 hundyr eller 3.200 handyr i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 30 kg/m2.

Gæs må maksimalt gå 2.500 gæs i en flok, og belægningsgraden må ikke overstige 21 kg/m2.

Temperatur og ventilation
Temperaturforholdene skal svare til fuglenes behov for varme ved en given alder (35 grader celsius for daggamle slagtekyllinger). Isolering, opvarmning og ventilation af bygninger skal sikre, at luftcirkulationen, temperaturen, den relative luftfugtighed og ammoniakkoncentrationen holdes på et niveau, der ikke er skadeligt for fuglene. Ventilationsforholdene skal sikre, at strøelsen holdes tør.

Lys
Der skal være dagslys i stalden, og fuglene skal have et lysprogram, der sikrer dem en normal døgnrytme, hvilket betyder, at fuglene skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 8 timer uden kunstigt lys.

Siddepinde
For slagtekyllinger skal der være stabile siddepinde til alle kyllinger, der skal være mindst 10 cm siddepind pr. kylling. Siddepindene skal have en diameter på minimum 5 cm, og det anbefales, at de er uden skarpe kanter. Siddepindene skal placeres, så kyllingerne ikke afsætter gødning på hinanden.

Der er ikke krav om siddepinde til kalkuner og ænder.

Strøelse
Der skal være strøelse i hele stalden, og der skal strøs efter behov, således at strøelsen i hele produktionsperioden er tør og løs i overfladen.

Ammoniakkoncentrationen i hele stalden må ikke overstige 25 ppm.

Udgangshuller
For at sikre alle fugle nem adgang til udearealet, skal der være ind- og udgangshuller med en samlet længde på mindst 4 meter pr. 100 m2 staldareal, og hullerne skal være jævnt fordelt over hele stalden. Udgangshullerne skal have låger, som kan lukkes. For at undgå træk i stalden anbefales det, at hullerne sidder forskudt i forhold til hinanden. Området uden for udgangshullerne skal være veldrænet.

IV. Udeareal
Krav til udeareal
Fra fuglene er fuldt befjerede, dog senest fra 6-7 ugers alderen i sommerperioden og senest 9 ugers alderen i vinterperioden (1/10-15/4), skal de have adgang til udearealer med græs, og anden vegetation, der giver dem beskyttelse og læmuligheder. Hvis der ikke er træer og buske i udearealet, skal der etableres anden form for læ og skygge, f.eks. ved hjælp af halmballer og vindfang.

Slagtefjerkræ - og produkter fra fjerkræ - mister ikke godkendelsen til brug af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", når dyrene holdes under særlige forhold, som er påkrævet for at mindske risikoen for smitte med aviær influenza (fugle-influenza). Dette gælder, uanset hvor lang tid restriktionerne skal efterleves. Hvis fjerkræet holdes inde, er det et krav, at dyrene hele tiden skal have adgang til tilstrækkelige mængder grovfoder og har mulighed for at skrabe og støvbade.

Belægningsgrad og foldskifte
Slagtekyllinger skal have mindst 2.5 m2 udeareal pr. kylling, og kalkuner og ænder skal have mindst 5 m2 udeareal pr. fugl, og gæs skal have mindst 15 m2 udeareal pr. fugl. I vinterperioden (1. oktober til 15. april) kan fuglene kortvarigt holdes inde i dårligt vejr.

Mindst en gang årligt skal der foretages et foldskifte for at mindske risikoen for overførsel af sygdomme. Udearealet skal være fri for fjerkræ hvert andet år. Dette gælder ikke hvis udearealet er en frugt- eller granplantage, og såfremt fuglene har mindst det dobbelte af den angivne belægningsgrad for udearealer til rådighed.

Hvis det ikke er muligt at etablere foldskifte umiddelbart udenfor udgangshullerne, skal de øverste 10 cm jord/belægning udskiftes hvert år.

Hegning
Hele udearealet skal tilstrækkeligt indhegnes for at beskytte fuglene mod rovdyr, og hegnet skal være så højt, at de ikke flyver over.

Badevand
Ænder skal have adgang til badevand i form af et vandløb, en dam, en sø eller lign.

V. Management
Inventar og fodringsanlæg skal være i god stand, og ejendommen skal fremstå ryddeligt.

Fuglene skal gå normalt, og må ikke have trædepudesvidninger.

Der må ikke anvendes delslagtning.

Bekæmpelse af rotter skal foretages efter gældende lovgivning.

VI. Foder og vand
Krav til foder og vand
Fuglene skal have fri adgang til foder af god kvalitet og frisk og rent drikkevand. Der skal fodres efter normer svarende til fuglenes daglige behov.

Udfodring og opbevaring af fodermidler skal ske under hygiejniske forhold.

Foder- og vandautomater skal være jævnt fordelt over hele stalden, og der skal være minimum 2 cm trugplads pr. fugl ved runde fodertrug, og minimum 2,5 cm trugplads ved kædefodringsanlæg.

Det er ikke tilladt at bruge vækstfremmere, farvestoffer samt kød- og benmel i foderet. Desuden må foderet ikke indeholde antibiotika eller andre lægemidler.

Grovfoder
Fuglene skal, fra de er 3 dage gamle, dagligt tildeles grovfoder. Grovfoder kan være frisk afklippet græs, ensilage eller andet grønt. Halm defineres ikke som grovfoder.

VII. sygdoms- og sundhedskontrol
Den praktiserende dyrlæge skal være orienteret om kravene i specifikationen.

Der skal foretages dyrlægebesøg i besætningen mindst én gang om året.

Der skal tages salmonellaprøver af hvert hold kyllinger. Der skal anvendes vaccineprogram, og ved sygdomsudbrud (som f.eks. coccidiose) skal fuglene straks behandles.

Krav til indgivelse af lægemidler:
Hvis producenten eller den person, der foretager eventuel efterbehandling af syge dyr, ikke er fuldtidsbeskæftiget inden for husdyrproduktion eller har mindst 6 mdrs. praktisk erfaring med husdyrhold (herunder indgivelse af lægemidler), skal vedkommende have deltaget i et af Fødevarestyrelsen godkendt medicinhåndteringskursus.

Ved brug af såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin skal behandlede fugle tilbageholdes to gange så længe som lovbefalet.

Der skal føres journal over al anvendelse af medicin. Journalen skal opfylde kravene til medicinregistrering jævnfør bekendtgørelsen om lægemidler til dyr.

VIII. Drift
Alle dyr skal tilses dagligt, og samtlige medarbejdere skal være velinstruerede.

Krav til parallelproduktion
Al produktion af henholdsvis slagtekyllinger, ænder, kalkuner og gæs på ejendommen skal opdrættes i overensstemmelse med specifikationen.

Egenkontrol
Producenten er ansvarlig for, at specifikationen efterleves i primærproduktionen, og at egenkontrollen udføres i overensstemmelse med specifikationen og det til enhver tid gældende egenkontrolprogram.

Registrering
Besætningen skal være registreret i CHR.

Klager
Producenten er forpligtet til at notere eventuelle klager over produktion omfattet af mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse".

IX. Indfangning, Transport og Slagtning
Indfangning
Indfangningen af fuglene skal ske under hensyntagen til deres velfærd. Det er ikke tilladt at bære fuglene i et ben. Opholdet i transportkasserne skal være så kort som muligt, og fuglene skal have plads til at bevæge sig i kasserne.

Transport
Transport skal ske direkte til slagtning, og den samlede transporttid må ikke overstige 8 timer (inklusiv på- og aflæsning). Under transporten skal det sikres, at fuglene ikke får det for varmt.

Der skal opbevares en gyldig transporterklæring på ejendommen.

Slagtning
Fuglene skal slagtes samme dag, de er leveret.

Fuglene skal slagtes i Danmark.

X. Kontrolgebyr
Kontrolgebyr
Til dækning af udgifter i forbindelse med godkendelses- og kontrolbesøg, opkræves der et kontrolgebyr. Kontrolgebyret opkræves også selv om godkendelsesbesøget skulle resultere i, at besætningen ikke godkendes.

Kontrolgebyret er for 2008 fastsat til 1.000 kr.