
Mink kom til Danmark fra USA i 1930'erne med det formål, at de skulle avles som pelsdyr.
Pelsdyrproduktionen i Danmark er i dag verdens førende. Der avles 14 millioner mink om året til produktion af pels i Danmark, hvilket udgør ca. 40 % af verdensproduktionen.
Dyrenes Beskyttelse er ikke enig i pelserhvervets påstand om, at minken gennem 80 års domesticering har vænnet sig til traditionelle trådbursystemer og derfor ikke har behov for mere naturlige forhold. Offentliggørelse af resultaterne fra Fødevarestyrelsens seneste velfærdskontrolbesøg i minkfarme demonstrerede ganske tydeligt dette forhold. Aggression er en naturlig egenskab for et rovdyr som minken. Det er derfor ikke dyrenes temperament, der er noget galt med, men de betingelser hvorunder de huses. Hovedfokus bør derfor flyttes fra genetisk selektion vedr. temperament til forbedring af de miljømæssige betingelser.
Brev til Kopenhagen Fur - 16/1-2012