Opstaldning

Kvæg i bindestald

Der findes forskellige opstaldningsformer for malkekvæg, bindestalde, løsdriftsstalde, sengebåsestalde og stalde med dybstrøelse. 

Bindestalde
Malkekøer i bindestalde står bundet døgnet rundt.

Indtil for få år siden var bindestalden den mest udbredte opstaldningsform. I dag er det ca. 25 % af besætningerne, der har bindestalde. Bindestaldene er nu under udfasning, og det bliver helt forbudt at opstalde køer ved opbinding i 2022.

Køer i bindestalde malkes tidlig morgen og sen eftermiddag. Malkningen foregår på traditionel vis med en almindelig malkemaskine. I sommerhalvåret lukkes køerne ud på marken efter morgenmalkningen, og hentes ind igen før eftermiddagsmalkningen. Der er dog besætninger med bindestalde, der står på stald året rundt.

Problemerne med bindestalde er blandt andet, at køerne ikke kan bevæge sig ret meget. Derfor ses der af og til trykningsskader, hvis båsene ikke er indrettet optimalt. Køerne har desuden ikke mulighed for at vise ret meget socialadfærd.

Løsdriftsstalde
Malkekøer i løsdriftsstalde kan bevæge sig frit rundt mellem hinanden.

Tilbage i 1988 havde kun 8 % af de danske malkekvægsbesætninger løsdriftsstalde. I dag er op mod 85 - 90 % af køerne opstaldet i løsdriftsstalde. Det forventes, at stort set alle malkekøer vil gå i løsdrift inden for en kort årrække.

I løsdriftsstalde malkes køerne enten i en malkerobot eller i en separat malkestald. Køer, der bliver malket i malkestald, bliver malket to eller tre gange i døgnet. Alle køer i en besætning bliver malket i løbet af 1 - 3 timer afhængig af besætnings og malkestaldens størrelse. Køer, der bliver malket i malkerobot, går selv ind i malkerobotten, når de vil malkes. Robotten kan kun malke én ko ad gangen. Derfor kan der opstå konkurrence mellem køerne. Især de svageste og lavest rangerende køer ender ofte med at blive malket på tidspunkter, hvor de ellers ville sove eller tygge drøv, specielt hvis der er for mange køer pr. robot i en stald.

Nogle landmænd installerer en kobørste i deres løsdriftsstald. Kobørster kan øge køernes komfort og velfærd. Køerne bestemmer selv, hvornår de vil benytte kobørsterne. Børsterne skal dog placeres sådan, at de ikke skaber unødig konkurrence mellem køerne.

Der findes to typer løsdriftsstalde: sengebåsestalde og stalde med dybstrøelse.

Sengebåsestalde
I Sengebåsestalde, der er langt den hyppigste opstaldningsform i dag, er der hvileareal, gangareal og ædeareal med foderbord.

Der er fast gulv eller spaltegulv i gangareal og ædeareal. Underlaget i sengebåsene er faste gummimåtter, polstrede madrasser, halm eller sand.

Malkekøer er blevet markant større inden for de seneste år. Det betyder pladsproblemer i sengebåsene, trangt gangareal og manglende plads ved foderbordet i de ældre stalde. Derfor kræver den nye lovgivning mere plads i staldene.

Stalde med dybstrøelse
Der er et åbent hvileareal og et ædeareal. I hvilearealet er der liggeunderlag af sammenpresset halm og gødning. Ved ædearealet er der typisk betongulv.

Der er potentiale for god dyrevelfærd i systemer med dybstrøelse, hvis der anvendes tilstrækkeligt halm. Men da dybstrøelse er mere arbejdskrævende, og der skal anvendes meget strøelse, der er omkostningskrævende, bygges der kun få nye stalde af denne type.

Indretning af stalde til kvæg (eksternt link).