Malkekvæg

 De seneste årtier har budt på intensiv avl for at højne mælkeydelsen hos malkekvæg.

En nutidig dansk malkeko producerer i gennemsnit ca. 8.900 kilo mælk om året, hvilket indebærer, at en del køer producerer mere end 10.000 kilo mælk årligt. En malkeko i 1980 producerede omkring 5.200 kilo årligt.

Gennem årene er antallet af besætninger faldet markant. Til gengæld er antallet af køer pr. besætning steget voldsomt. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse for malkekvæg var knap 25 i 1980. I 2009 var gennemsnittet 126. I 2015 forventes det, at besætningsstørrelsen i gennemsnit vil være på 193 køer.

Produktionsforholdene for malkekvæg i dag tilgodeser ofte ikke kvægets naturlige behov, som beskrevet under kvægets natur. Derfor arbejder Dyrenes Beskyttelse for at højne velfærden for malkekvæg i Danmark.

Kælvning hos malkekvæg
Malkekoen skal kunne kælve uforstyrret i en kælvningsboks.

Den højdrægtige malkeko bør isoleres fra flokken i en kælvningsboks, når hun skal kælve. Ellers øges risikoen for dødfødte eller svage kalve. Kælvningsbokse er enten beregnet til en enkelt ko eller til flere køer. Enkeltkælvningsbokse er de bedste fordi de sikrer god plads omkring koen og en uforstyrret kælvning.

Fælles kælvningsbokse øger risikoen for, at kalven ikke indtager den livsvigtige råmælk. En ko, der endnu ikke selv har kælvet, er nemlig stærkt tilbøjelig til lade fremmede kalve die.

Kvier, der kælver for første gang, er generelt lavt placeret i flokkens hierarki. De har ingen erfaring i yngelpleje, og er lette ofre for "tyveri" af nyfødte kalve. Endelig er der øget risiko for sygdomssmitte i fælles kælvningsbokse.

Køer på græs
I 2004 anvendte 74 % af besætningerne afgræsning i sommerhalvåret. Andelen er nu væsentligt mindre end 50 %. Den falder yderligere i takt med en støt stigning i den gennemsnitlige besætningsstørrelse.

Årsagerne til manglende afgræsning skal findes i de moderne staldsystemer. Flere og flere besætninger med løsdrift har over 100 malkekøer, og malkerobotter vinder frem. Mange landmænd mener, at løsdrift, store besætninger og automatiske malkesystemer ikke kan kombineres med, at køerne kommer på græs. Staldenes beliggenhed i forhold til græsningsarealer kan også være en årsag til, at færre køer kommer på græs, idet det kræver store græsningsarealer tæt på staldene at have de store flokke af malkekøer på græs.

Malkekøer har behov for motion, og det kan de få ude på marken. Køer på græs tilbagelægger mellem to og seks kilometer om dagen, mens køer i løsdrift kun går 600-800 meter.

At give køerne adgang til afgræsning har stor positiv indflydelse på køernes velfærd. Ud over den gode motion, har køerne mere plads til at lægge og rejse sig, de har mulighed for at ligge på et større areal med større afstand mellem de enkelte køer, der er mulighed for at alle kan æde samtidigt, og der er større mulighed for at udvise deres naturlige socialadfærd, endvidere er der mindre konfliktadfærd mellem køer på græs. Afgræsning også en positiv betydning for køernes reproduktion og sundhed. Det kan f.eks. nævnes, at der er lavere frekvens af klovproblemer i besætninger på græs end i besætninger, der er på stald året rundt, plus at dødeligheden blandt køer på græs er lavere end hos køer der ikke kommer ud.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kom i 2009 med en række europæiske forskeres risikovurderinger af malkekøers velfærd i bindestalde, sengebåsestalde, dybstrøelsesstalde og på græs. Flere af undersøgelserne viser bedre velfærd ved at have køerne på græs om sommeren, og at afgræsning har positiv indflydelse på malkekøernes velfærd.

Det skal også nævnes, at alle økologiske malkekøer kommer på græs om sommeren.