Kvægets natur

Foto: Lars Gejl

Der findes knap 1,6 mio. stykker kvæg i Danmark. Kvæg inddeles i grupperne kødkvæg og malkekvæg. Kødkvæget leverer kød, mens malkekvæget leverer både mælk og kød. Af den samlede bestand udgør malkekøerne cirka en tredjedel.

Gennem de seneste 25 år er den danske kvægbestand reduceret til næsten det halve. I samme periode er den gennemsnitlige mælkeydelse pr. malkeko steget med 70 % som følge af intensiv avl. I Danmark er den mest udbredte malkekvægrace Sortbroget Dansk Malkerace-Dansk Holstein (SDM), der udgør 72 % af den samlede malkekvægbestand. Andre racer i Danmark er Dansk Jersey, der udgør 12 %, Rød Dansk Malkerace (RDM), der udgør 8 %, Dansk Rødbroget Holstein (DRH) der udgør 1 % samt krydsninger af racer.

Social adfærd
På trods af mange års intensiv avl har kødkvæg og malkekvæg bevaret meget af forfaderen, uroksens, naturlige adfærd. Kvæg i dag har et stort behov for social kontakt med artsfæller, og er, ligesom uroksen var det, flokdyr.

Under naturlige forhold danner kvæget små flokke bestående af en tyr samt et antal køer, ungdyr og kalve. Unge tyre jages bort fra flokken, og lever først i grupper sammen og senere alene, indtil de selv overtager en flok.

Køer bruger 2 - 3 timer i døgnet på socialadfærd.

Græsning 
Kvæg bruger mellem seks og ni timer i døgnet, fordelt over fire til fem perioder, på at græsse. Undervejs bevæger de sig mellem to og fem kilometer. Når kvæg græsser, river de græs og planter af med tungen, tænderne i undermunden og tandpladen i overmunden. I pauserne mellem græsningsperioderne tygger de drøv imens de ligger ned.

En drøvtygger fordøjer føden i to trin. Først tygges føden få gange, inden den synkes. Senere gylpes den op og tygges mere intensivt, før den synkes igen. Det er vigtigt, at foderet har den rette struktur, således at drøvtygningen stimuleres optimalt.

Plads og hvile
Køer har behov for meget hvile. De har brug for at ligge ned mindst 10 timer i døgnet, og de ligger gerne ned i op til 12 - 13 timer i døgnet. Ligger køerne for lidt ned, går det ud over deres ben og især deres klove.

Generelt kræver kvæg meget plads omkring sig for at lægge sig ned og rejse sig op. De lægger sig ved at bøje forbenene og sænke forkroppen, og de rejser sig ved at hæve bagkroppen, mens de støtter på forknæene.

Køerne ønsker også plads omkring sig, når de ligger ned. Hvis der er plads nok, lægger køerne sig i en gruppe, men der skal være 2 - 4 meter mellem deres hoveder. Når de går og æder på marken, går de med 4 - 15 meters afstand mellem hinanden.

Kælvning under naturlige forhold
Under naturlige forhold isolerer koen sig fra flokken, når hun skal kælve. Normalt tager det ikke mere end op til halvanden time efter fødslen, før kalven står op, og begynder at søge efter koens yver. Dog er den moderne, højtydende malkekos yver meget stort, hvilket kan gøre det vanskeligt for kalven at finde patterne.

Kalven skal helst begynde at die indenfor seks timer efter fødslen. Koen producerer nemlig råmælk fyldt med antistoffer, der er livsvigtige for kalven. I de første døgn efter kælvning efterlader koen kalven, når hun skal æde og drikke. Efter nogle dage introduceres kalven til flokken. Koen knytter sig stærkt til kalven og kan genkende den på lugten. Allerede når kalven er 1-2 uger gammel, begynder den at nippe til græs og strå. Kalve i en kvægflok bruger meget tid på at lege med hinanden, og på at ligge ned og hvile.

Kælvning hos malkekvæg