Æglæggende høner


æglæggende høner

Over 60 % af alle solgte æg i Danmark kommer fra burhøns. Dyrenes Beskyttelse vil have hønsene ud af burene, og arbejder for en alternativ ægproduktion.

Pladsen for en burhøne er trang. Hønen sidder i bure med en belægningsgrad der svarer til 13 høner pr. m2. Den kan ikke gå, løbe eller strække sine vinger og den bliver næbtrimmet for at reducere skaderne ved fjerpilning. Gulvet er metalspalter, som ikke tilgodeser hønens behov for at hakke og skrabe i jorden og den trange plads begrænser naturlig bevægelse.

Det er uforeneligt med god dyrevelfærd at holde høns i trange bure uden adgang til udeareal. Fjerkræ bør holdes i produktionssystemer, hvor de kan bevæge sig, og hvor de kan udføre deres naturlige adfærd.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for økologisk ægproduktion og for fritgående høns. Her går hønerne sammen på gulv i store flokke, de har reder og siddepinde, og kan gå ud i en hønsegård. Skrabehøns går også i store flokke på gulv, men de kommer ikke ud.

Fra den 1. januar 2012 er det efter et EU-direktiv forbudt at holde høns i traditionelle bure. Men burene afløses blot af såkaldte berigede eller modificerede bure. Nu får hver høne halvandet A4-ark at opholde sig på og adgang til en rede og siddepind. Buret er dog stadig meget trangt og med netgulv, og det begrænser fortsat hønens bevægelsesmuligheder og naturlige adfærd.

Hvad kan du gøre?
Som forbruger kan du gøre en forskel ved at holde dig til økologiske æg eller æg fra fritgående høns. Så støtter du en ægproduktion, hvor høns har lagt æg under forhold, som er naturlige for dem.

  Skrabeæg Fritgående høns Økologisk ægproduktion
 Høner/m2 nettoareal  9 9 6  
 Flokstørrelse 3.000 - 10.000  3.000 - 10.000 1.000 - 3.000   
 Adgang til udeareal  Nej Ja (4m2/høne)  Ja (4m2/høne)  
 Strøelse  Ja Ja  Ja  
 Reder Ja Ja  Ja  
 Siddepinde Ja Ja  Ja  
 Krav om dagslys Nej  Nej  Ja  
 Næbtrimning Ja Ja
Nej  

 

Dyrenes Beskyttelses målsætninger for æglæggende høner:

  • Æglæggende høner skal være fritgående.
  • Æglæggende høner må ikke næbtrimmes.
  • Forbruget og importen af buræg i industrien skal reduceres.

Støt os online

sms* DYR til 1277 og støt med 100 kr.

Ring 90 56 50 50 og støt med 100 kr.

*Beløbet + alm. sms-takst faktureres på din telefonregning


Gironummer
600-3915

Bankoverførsel
Reg.nr.: 9541
Kontonr.: 0006003915

Dyreinternater