Opstaldning


fåreflok

Det danske klima bevirker, at fårene tages ind på stald om vinteren, men selv i vintertiden vil de gerne have adgang til udendørs arealer.

Får kan klare sig udendørs året rundt, hvis de har adgang til fornødent læ, foder og vand. Mange fåreavlere vælger at have fårene på stald indtil læmningen er vel overstået - blandt andet for at kunne holde godt øje med læmningerne.

Udegående dyr i vinterhalvåret
Der er dog dyr der går ude hele døgnet i vinterhalvåret, og til disse er der lavet nogle særlige retningslinjer.

Dyreværnsrådet og det Veterinære Sundhedsråd har lavet en udtalelse om hvilke betingelser, der skal være opfyldt for alle husdyr, der går ude om vinteren: læs udtalelsen her.

Reglerne om bl.a. læskur gælder for dyr, der går ude hele døgnet i vinterhalvåret. Det betyder, at der ikke er krav om læskur, hvis dyrene kun er på fold i dagtimerne.

  • Dyrene skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden, hvilket betyder, at de skal have udviklet et kraftigt og tæt hårlag, og de skal være ved godt huld. Dyrene skal i vinterperioden tilføres supplerede foder, så det gode huld opretholdes.
  • Der skal hele tiden være adgang til frisk drikkevand.
  • De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden, skal i størrelsen være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op. Det bør sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.
  • Udegående dyr skal i vinterperioden have adgang til læskur eller bygning, hvor alle dyr samtidigt kan hvile på et tørt, strøet leje.
    Kravet om læskur eller bygning kan fraviges under forudsætning af, at dyrene holdes på store arealer, hvorpå der er en beplantning, som yder en høj grad af både læ og beskyttelse mod nedbør og har en særligt veldrænet bund (f.eks. et tykt lag grannåle).

Læs pjecen "Udegående dyr om vinteren"

Støt os online

sms* DYR til 1277 og støt med 100 kr.

Ring 90 56 50 50 og støt med 100 kr.

*Beløbet + alm. sms-takst faktureres på din telefonregning


Gironummer
600-3915

Bankoverførsel
Reg.nr.: 9541
Kontonr.: 0006003915

Dyreinternater