Fårets natur

Får blev som et af de første dyr tæmmet af mennesket og gjort til husdyr, for mere end 5000 år siden.

Fåret har en imponerende evne til at tilpasse sig, og kan leve de fleste steder på jorden, uanset om klimaet er arktisk eller tropisk. Fåret kan leve og trives alle steder hvor der findes plantevækst, dog foretrækker det græs.

Fåreracen muflon, der lever vildt nogle steder i Mellemeuropa, er stamfader til nutidens mange typer af tamfår.

Der findes over 1 milliard får på verdensplan, hvor hovedparten befinder sig i Australien, New Zealand, Storbritannien og Argentina. I Danmark er der omkring 100.000 moderfår, fordelt på ca. 30 racer. I Danmark er de mest udbredte racer Texel, Oxforddown, Shropshire, Dorset, finuldsfår, Leicester, Marsk, gotlandske pelsfår og Suffolk.

Racerne kan inddeles efter hvad de anvendes til:
- Fåreracer til kødproduktion
- Fåreracer til produktion af skind og uld
- Fåreracer til mælkeproduktion
- Kombinationsracer der bruges til flere formål

I Danmark har kødproduktionen langt den største betydning.

Får bruges en del til naturpleje i Danmark. F.eks. er får gode til at vedligeholde lyngen på hedearealer, idet fårene gerne spiser græsset, så dette ikke kvæler lyngen. Fårene er forholdsvis skånsomme ved naturen, især pga. deres små klove og at de stort set ikke æder af buske og træer.

Fåret som drøvtygger
Får er drøvtyggere ligesom koen og geden, og har fire maver. Grovfoder i form af græs, hø og ensilage er meget vigtig for får, for at de kan opretholde deres drøvtyggerfunktion. Får kan også æde kraftfoder, men de bliver meget let syge, hvis de får for meget kraftfoder.

Fodringen af får er så vigtigt, at en stor del af de sygdomme, som de kan lide af skyldes fodringsproblemer.