Forbud mod hold af ræve


burræve

Dyrenes Beskyttelse appellerer indtrængende til politikerne om at erkende behovet for, at dyrevelfærd prioriteres højere end økonomiske hensyn. Vi kan ikke i et moderne samfund, med den viden vi besidder, være bekendt at acceptere, at så mange ræve (i tusindvis) også i de næste mange år fortsat skal udsættes for en produktionsform, der er forbundet med så mange lidelser og så ringe velfærdsmæssige betingelser.

Det er derfor nødvendigt at gå ind og fremskynde udfasningen af det eksisterende rævehold. Dyrenes Beskyttelse indstiller, at der fastsættes en ganske kort overgangsperiode nu og her.

Hvis dette ikke skulle vise sig muligt, vil den obligatoriske revision af loven i folketingssamlingen 2013/2014 kunne være en kærkommen anledning til at gennemføre et umiddelbart gældende forbud mod rævehold.

Herudover er Dyrenes Beskyttelse tilfreds med, at der ikke sondres mellem burræve og ræve til brug for træning af jagthunde i den nye lov om forbud mod hold af ræve. Det er Dyrenes Beskyttelses klare holdning, at det heller ikke fremover bør være muligt at holde levende ræve til gravjagt.

Lige nu venter Dyrenes Beskyttelse på en kritisk holdning fra Dyreetisk Råd vedrørende brug af ræve til træning af jagthunde i forbindelse med en kommende udtalelse om moderne jagt, hvor dette synspunkt forhåbentlig vil blive bakket op.

Støt os online

sms* DYR til 1277 og støt med 100 kr.

Ring 90 56 50 50 og støt med 100 kr.

*Beløbet + alm. sms-takst faktureres på din telefonregning


Gironummer
600-3915

Bankoverførsel
Reg.nr.: 9541
Kontonr.: 0006003915

Dyreinternater