
Dyrenes Beskyttelse er ikke modstander af jagt, så længe man ved udøvelsen af denne jagt sikrer maksimal velfærd for de jagede dyr.
Der findes forskellige former for jagt, med forskellige grader af velfærdsproblemer. Som hovedregel mener Dyrenes Beskyttelse, at der skal gås på jagt efter uforstyrrede dyr og at disse skal aflives humant uden smerte og angst. Jagtformer, som indebærer opskræmte dyr eller stor risiko for smertefuld dødskamp er ikke acceptable.
Der er flere områder med problemer, men hér vil vi især fremhæve to: det manglende krav om uddannelse ved brug af haglgevær samt anvendelsen af skydefugle.
Uddannelse
Dyrenes Beskyttelse kræver tvungen skydeprøve for haglvåben. I dag kan man uden særlig træning og uden særlige evner gå ud i naturen og skyde til måls efter levende dyr. Dette finder VI helt uacceptabelt.
Skydefugle
Når man i Danmark taler om skydefugle, drejer det sig om fasaner, agerhøns og gråænder, som opdrættes og udsættes i naturen med det umiddelbare formål at gå på jagt efter dem.
I Danmark opdrættes 1.000.000 fasaner årligt til jagtformål. Derudover udsættes omkring 30-50.000 agerhøns og over ½ million gråænder.
Der er flere problematikker vedrørende skydefugle. En af de væsentligste er hønsefuglenes manglende evne til at klare sig selv i naturen efter udsætningen. Uden massiv menneskelig hjælp er de nemme ofre for rovdyr, klarer sig dårligt socialt og risikerer at dø af sult, hvis de bevæger sig bort fra fodringspladserne.
Gråænderne er anderledes skruet sammen og klarer sig øjensynlig fint efter udsætningen. Problemet her er selve det, at man opdrætter fugle til en jagt, hvor evnen til at aflive fuglene humant er meget ringe.
Rapport om opdræt og udsætning af vildt til jagtformål PDF-format
Download PDF-læseren Adobe Reader, hvis du ikke har den installeret.