Dyrenes Vagtcentral 1812

Dyrenes Vagtcentral er Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagtcentral, hvortil man, på nummeret 1812, kan ringe 24 timer i døgnet, hvis man skal have hjælp til et dyr i nød.
Hjælpen til ejerløse dyr betales af Dyrenes Beskyttelse.

Dyrenes Vagtcentral gør det nemt og hurtigt at få hjælp til dyr i nød. Er et dyr i nød, skal man kun ringe ét sted hen, nemlig til Dyrenes Vagtcentral, og behøver derfor ikke bruge tid på at undersøge om det er det ene, andet eller tredje sted, man skal ringe hen. 

Man kan bl.a. ringe 1812 i følgende situationer:

• Hvis du påkører et rådyr, som overlever påkørslen

• Hvis du ser en flok får på en mark, der ikke har adgang til vand

• Hvis du har mistanke om, at din nabo har fået flere dyr, end vedkommende kan tage sig af

• Hvis du finder et kuld pindsvineunger, hvis mor er blevet kørt over

• Hvis du ser en hund i en parkeret bil på en varm sommerdag

• Hvis du finder en kasse med marsvin, der er blevet efterladt på en rasteplads eller på et dørtrin

• … og i alle andre situationer, hvor dyr er i nød

Vi opfordrer til, at man altid opserverer et vildt dyr i nogle timer, hvis man er i tvivl om hvorvidt det er i nød. Ofte er dyreunger ikke blevet efterladt og fugle der har ramt et vindue, kan ofte flyve videre efter de har sundet sig.

Samarbejde
Vagtcentralen samarbejder bl.a. med politiet, Falck, vildtplejestationer, internater, kommuner og Dyrenes Beskyttelses ca. 200 frivillige kredsformænd.

Politiet:
Politiet inddrages i sager, hvor der er tale om dyreværnssager. Dyrenes Beskyttelse er ikke en myndighed, men kan akut tage kontakt til en myndighed og foretage en politianmeldelse. Dyrenes Beskyttelse arbejder derfor tæt sammen med politiet i sager, hvor der er tale om vanrøgt.

Falck:
Falcks dyreambulance kan tilkaldes i sager, hvor der er tale om dyreredning. Dyreambulancen kan også fragte et skadet dyr til den nærmeste vildtplejestation eller om nødvendigt sørge for aflivning på stedet.

Vildtplejestationer:
Dyrenes Beskyttelse har 15 vildtplejestationer, der tager sig af nødstedte vilde dyr. De passer og plejer dyrene, og genudsætter dem i naturen, når de igen er stærke nok til at klare sig selv.

Internater:
Dyrenes Beskyttelse har 16 internater fordelt over hele landet. Internaterne tager sig af familiedyr, der har brug for nye hjem. Det kan være dyr fra en dyreværnssag, eller dyr der er blevet efterladt af deres ejer, uden chance for at kunne klare sig selv. Internaterne plejer dyrene og videreformidler dem til nye gode hjem.

Kommuner:
Kommunen inddrages i sager, hvor det er sociale problemer, der er skyld i, at dyr er kommet i nød. I 2010 var 22 % af alle de dyreværnssager, som Dyrenes Beskyttelses kredsformænd var involverede i, sager hvor sociale problemer var skyld i, at dyr var kommet i nød. 

Kredsformænd:
Dyrenes Beskyttelse har ca. 200 frivillige kredsformænd tilknyttet foreningen. Kredsformændene er fordelt over hele landet, så alle byer har en lokal kredsformand tilknyttet. Det er kredsformændene, der kan tage ud til specifikke situationer, hvor dyr er i nød.

Hvad koster det at ringe 1812?
Det koster 1 kr. i opkaldsafgift at ringe til Dyrenes Vagtcentral. Fra mobiltelefoner koster det derefter almindelig samtaleafgift pr. minut, og fra fastnettelefoner er der ikke pålagt nogen samtaleafgift.