  Lovgivning om hundeHunden er hunde omfattet af flere andre love samt forskellige bekendtgørelser og cirkulærer. Herunder gennemgår vi nogle af de vigtige bestemmelser omkring hunde, som man skal være opmærksom på som ejer. Lovgivningen justeres og ændres dog hele tiden, derfor skal man være opmærksom på, at denne side jævnligt vil blive ændret/opdateret Tre vigtige love: Regler og bestemmelser omkring hunde: Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater De to vigtigste love – overordnet beskrivelse: Dyreværnsloven
Hundeloven (LBK nr. 259 af 12/4 2005) Mens Dyreværnsloven har til formål at beskytte dyrene, er hovedsigtet med Hundeloven at regulere holdet af og omgangen med hunde, så de ikke er til gene for deres omgivelser. Retningslinjer til politiet om Hundelovens administration er angivet i et cirkulære (CIR nr. 148 af 2/8 1963). Forskellige regler og bestemmelser om hunde: Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater Denne bekendtgørelse er relevant for dem, der beskæftiger sig med hunde erhvervsmæssigt. Regler for, hvordan et sådan erhverv skal indrettes og hvilke andre krav, der stilles kan findes her (BEK nr. 1466 af 12/12 2007). Overdragelse af hundehvalpe Hvalpene skal være minimum 8 uger gamle: Det er forbudt at overdrage hundehvalpe, der er under 8 uger gamle, eller indføre dem fra udlandet, medmindre de overdrages/indføres sammen med deres moder (BEK nr. 817 af 22/6 2004). Hvis den ny ejer er under 16 år: Ifølge Dyreværnsloven (LBK 1343 af 04/12 2007) må dyr kun overdrages til børn under 16 år, hvis forældremyndighedsindehaveren samtykker. Mærkning, registrering og forsikring Ejerens pligt: Man har pligt til at få sin hund mærket og registreret, senest når den er 4 måneder gammel (BEK nr. 1500 af 20/12 2004). Fra hunden er 4 måneder gammel, skal den bære halsbånd forsynet med et skilt med besidderens navn og fulde adresse (BEK nr. 496 af 1/11 1969). Hunden skal desuden være ansvarsforsikret – ligeledes fra firemånedersalderen (BEK nr. 485 af 15/9 1984). Dyrepas Ved transport af hunde, katte og fritter mellem medlemslandene inden for EU skal dyrene være øretatoverede eller chipmærkede samt være vaccineret mod rabies senest 3 uger inden afrejse. Desuden skal dyrene følges af et pas udstedt af en autoriseret dyrlæge. Passet skal indeholde opdaterede vaccinationsattester (BEK nr. 573 af 21/6 2004; EF nr. 998 af 26/5 2003). Ud over disse bestemmelser gælder særlige regler ved rejse til nogle medlemslande – bl.a. Sverige, England og Irland. De enkelte landes særlige regler kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Halekupering – er forbudt: Der er et generelt forbud i Dyreværnsloven (LBK nr. 1343 af 4/12 2007) mod at foretage operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre dyrs udseende. Dette forbud omfatter også halekupering, men loven bemyndiger justitsministeren til at undtage nogle hunderacer, som anvendes til jagt. Undtagelser: Således har justitsministeren undtaget følgende 5 hunderacer (BEK nr. 627 af 29/8 1991): ruhåret hønsehund, korthåret hønsehund, weimaraner, vizsla og breton. Halekuperede hunde må kun udstilles eller på anden måde fremvises med henblik på bedømmelse af hundenes ydre, deres brugsegenskaber eller færdigheder, hvis de tilhører en af disse racer (LBK nr. 1343 af 4/12 2007). Derimod er der ikke noget forbud mod f.eks. at udstille ørekuperede hunde. El- og pighalsbånd Forbud mod brug af: Fjernbetjente eller automatisk virkende aggregater, der hæftes på dyr, og som påfører dem elektriske stød eller anden væsentlig ulempe, når de aktiveres (BEK nr. 1043 af 16/12 1999, § 1). Det betyder, at halsbånd, som ved fjernbetjening kan påføre hunden et elektrisk stød, samt Dog Butterfly (usynligt hegn) er forbudt at anvende. Forbud mod reklame og salg: Det er endvidere ifølge Dyreværnsloven (LBK nr. 1343 af 4/12 2007) forbudt at reklamere for eller sælge aggregater til hunde og katte, som det ikke er tilladt at anvende til disse arter – f.eks. ovennævnte halsbånd og Dog Butterfly. Men det er ikke forbudt at reklamere for eller sælge disse aggregater til anvendelse til andre dyr. Forbud mod pighalsbånd: Det er også forbudt at anvende pighalsbånd, men halsbånd må på indersiden være forsynet med stumpe metalombøjninger eller tappe, der dog højst må have en længde på 8 mm fra underkanten af efterfølgende led (BEK nr. 1043 af 16/12 1999, § 2, stk. 3). Lænkehunde – Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet (LBK nr. 259 af 12/04 2005). Hvis hunden står bundet, kræves det: – At dens lænke skal være mindst 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. – Hvis opholdsrummet består af et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst. Udegående hunde Skal sikres mod vind og vejr: Nogle særligt hårdføre hunderacer kan tåle at gå ude hele året, hvis de har adgang til et hundehus, der sikrer dem mod vind og vejr. Det står dog ikke i Hundeloven (LBK nr. 259 af 12/04 2005), at hunde, som går i hundegård, skal have adgang til opholdsrum eller hundehus ligesom hunde, der står bundet. Men i praksis kan der henvises til Dyreværnsloven (LBK nr. 1343 af 4/12 2007), som siger, at dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov – idet behovet for opholdsrum eller hundehus er erkendt for hunde, som står bundet. Tilsyn: Hundene skal tilses mindst en gang om dagen (LBK nr. 1343 af 4/12 2007). Dette gælder dog lige meget, hvordan man holder hunde – ude såvel som inde. Vagthunde Der gælder særlige regler for hunde, som anvendes til bevogtning af andet end besidderens private bopæl, herunder hunde, der anvendes til erhvervsmæssig vagtvirksomhed. Disse regler er samlet i Bekendtgørelse om hunde, som anvendes til bevogtning (BEK nr. 962 af 23/12 1986), som bl.a. siger: Opholdsrum og løbegård:
Tilsyn, fodring og pleje:
Indhegning:
Hundens arbejdstid:
Ejerens pligt: Det er ejerens pligt at sørge for, at hunden ikke strejfer. Ifølge Hundeloven (LBK nr. 259 af 12/4 2005) lader politiet hunde optage (dvs. indfange og have i varetægt), hvis de færdes løse uden at være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem. Politiet underretter derefter besidderen. Hvis hunden ikke er mærket og registreret, bliver den fremlyst. Hund på fremmed grund: Optagelse: Ifølge Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19/01 2007) har man ret til at optage fremmede hunde (og andre husdyr), som uden hjemmel færdes på ens grund. Ejeren eller en voksen person i husstanden skal dog snarest muligt og senest inden 24 timer meddeles om optagelsen. Hvis man ikke ved, hvem hunden tilhører, skal sognefogeden eller politiet underrettes – ligeledes inden 24 timer. Sognefogeden/politiet vil snarest muligt sørge for, at optagelsen bliver bekendtgjort. Ejers frist for afhentning: Hvis besidderen ikke afhenter hunden inden 24 timer efter, at han eller hun (eller en anden voksen person i husstanden) har modtaget meddelelse om optagelsen, eller inden 3 dage efter optagelsen er blevet bekendtgjort, skal hunden med mindst 3 dages varsel bortsælges ved offentlig auktion. Hvis sognefogeden eller politiet skønner, at udgifterne til bekendtgørelse af optagelse og afhændelse overstiger dyrets værdi, bliver dyret uden forudgående bekendtgørelse og auktion optagerens ejendom. Selvom mærkning og registrering af hunde er lovpligtigt, og det er en politimæssig opgave at tage sig af bortløbne hunde, har politiet normalt ikke selv chipaflæsere. Fjernelse og nedskydning: Ifølge Mark- og vejfredsloven (LBK nr. 61 af 19/1 2007) har man ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne omstrejfende hunde fra sin grund og er ikke pligtig til at yde erstatning, hvis hunden kommer til skade eller omkommer. Nedskydning eller andet direkte drab af dyret må dog kun anvendes, når besidderen i forvejen og inden for det sidste år er blevet advaret. Hvis ejeren er ukendt: Hvis besidderen er ukendt, kan en advarsel indeholdende en kort beskrivelse af hunden ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Det er dog ikke nødvendigt at udsende en advarsel, hvis hunden angriber andre husdyr eller er til fare for mennesker (eller ejendom). Vedvarende gøen – er det ejerens pligt at forhindre Ejeren har pligt til at sørge for, at hans eller hendes hund ikke forstyrrer de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller tuden (LBK nr. 259 af 12/04 2005). Hvis det ikke hjælper at holde hunden indelukket, eller den allerede holdes inde, kan politiet give besidderen pålæg om at lade hunden fjerne. Der er dog en dispensationsmulighed i forbindelse med erhvervsmæssigt opdræt af hunde, hvis der ved anlæg af hundegårde tages ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene. Farlige hunde Forbudte hunde: Det er forbudt at holde kampracerne pitbullterrier og tosa samt blandinger, hvor en af disse (eller begge) racer indgår (BEK nr. 748 af 14/11 1991). Der har været diskussion om helt at fjerne forbuddet eller lade det omfatte flere racer. Men man har ønsket at bevare forbuddet mod de to racer pga. dets signalværdi – samtidig med at man erkender, at et forbud mod flere racer ikke løser nogen problemer. I stedet er der sket en stramning af Hundeloven (LBK nr. 259 af 12/4 2005), så der dels lægges mere ansvar på hundens ejer, dels gives politiet bedre mulighed for at gribe ind over for farlige hunde. Politiet kan gribe ind: ikke blot hvis hunden angriber eller forulemper andre, men også hvis der er grundlag for at antage, at en hund kan være farlig for sine omgivelser. Dette kan ske uden henvisning til tidligere forvoldt skade – f.eks. hvis en hundeejer anvender sin hund på en truende måde eller ligefrem træner den til at angribe. Politiet kan 1. give besidderen pålæg om, at hunden skal føres i snor, være forsynet med en mundkurv eller begge dele, når den ikke holdes indelukket, eller 2. træffe afgørelse om at lade hunden aflive. Retningslinjer til politiet vedrørende administration af loven er givet i en cirkulæreskrivelse (SKR nr. 9717 af 4/7 2003).
Vil du vide mere om Love, bekendtgørelser og cirkulærer, som omfatter hunde: Få yderligere information hos: Ordforklaringer: fastsætte regler inden for angivne områder omfattet af loven. |
||
|
|
