Mange af Danmarks katte lever som ejerkatte eller familiekat. Altså sammen med en familie, som plejer dem og sørger for mad og husly.
Allerede inden man beslutter sig for at anskaffe en kat, må man gøre sig helt klart, hvad det indebærer.
Når man har taget beslutningen om at anskaffe sig en kat. Skal det så være en killing eller en voksen kat, eventuelt fra et internat. Det har meget at sige i forhold til den første tid med katten. Hvad enten du vælger det ene eller andet, skal katten vaccineres og mærkes.
Det er vigtigt at passe sin kat ordentligt og tage hensyn til dens behov for at få det bedst mulige samliv. Det indebærer en viden om kattens signaler, behov for aktivering samt helbred og pleje.
Problemadfærd kan være meget anstrengende. Kender man til årsag eller løsningsmuligheder, kan problemerne synes mindre uoverkommelige.
Alt efter hvor man bor, kan det være relevant at sikre hjemmet på forskellige måder, så katten ikke kommer til skade.
Endelig så er der forskellige muligheder for at håndtere sin kat i forbindelse med ferie.
Alt dette kan du læse mere om på disse sider, som handler om at have en kat i familien.