Dyreværnssager
Tip en ven Udskriftsvenlig version
Februar 2008
Albertslund
Mishandling

Hund mishandlet og bundet til træ

En hund blev fundet bundet til et træ og med munden snøret sammen af plasticstrips

Beskrivelse af sagen
Ved Albertslund fandt en far og hans søn en hund bundet til et træ. Hunden havde fået snuden snøret sammen med flere plasticstrips. Hunden var meget afkræftet og havde ifølge politiets vurdering stået bundet i minimum tre døgn. Hunden blev fundet over for filmstudierne på Ledøjevej i Risby.

Snuden var blevet bundet sammen med tre plasticstrips, der var strammet så hårdt, at der var dybe furer i hundens hud. Hunden var meget afkræftet og blev bragt til dyrlægebehandling på Landbohøjskolen.

Københavns Vestegns Politi søger oplysninger i sagen og vil sigte ejeren for overtrædelse af dyreværnsloven. Dyrenes Beskyttelse har udlovet en dusør på 5000 kr. for oplysninger, der kan lede til opklaring af sagen.

Hunden er en mindre hanhund, den er sort og har brune pletter. Den er ikke chipmærket og er heller ikke tatoveret i øret.


Dusør
Dyrenes Beskyttelse udlover en dusør på 5000 kr. for oplysninger i sagen.

Dyrenes Beskyttelse mener
Sagen er kun en ud af fire meget grove sager om mishandling af dyr på under en måned. Dyrenes Beskyttelse ser det som udtryk for, at værdierne over for dyr er i skred i det danske samfund.

Kontakt:
Dyreværnsinspektør
Ole Caspersen
Telefon: 30 70 45 50
Email: oc@dyrenes-beskyttelse.dk

Hund sammnebundet snude1
Sådan blev hunden fundet, bundet til et træ og med snuden sammenbundet. Foto: Politiet

Hund sammenbundet snude2
Hunden havde ifølge politiet stået bundet i minimum tre døgn. Den var meget afkræftet, og plasticstripsene havde lavet dybe furer i hundens hud. Foto: Politiet